Pr. 3. januar 2018 er LEI’er obligatoriske for alle virksomheder, der ønsker at fortsætte med handel af værdipapirer.

Hvad er MiFID II og EMIR, og hvorfor betyder de noget?

MiFID er direktivet om markeder for finansielle instrumenter, og har været gældende i hele EU siden slutningen af 2007. Direktivet er siden blevet opdateret med henblik på at afhjælpe visse mangler, især med hensyn til dets aktiepolitik. Den nye og forbedrede version, MiFID II, trådte i kraft den 3. januar 2018. MiFID angiver:

  • Krav til virksomheder og investeringsselskaber;
  • Godkendelseskrav til regulerede markeder;
  • Lovgivningsmæssig rapportering for at undgå markedsmisbrug;
  • Handelsgennemsigtighed og forpligtelser for aktier; og;
  • Regler for optagelse af finansielle instrumenter til handel.

Den opdaterede direktiv har fastsat et ønske om, at øge sikkerheden, gennemsigtigheden og effektiviteten inden for det europæiske marked, genoprette investorernes tillid, og flytte handler til regulerede handelssteder.

MiFID var ikke det første direktiv der resulterede i, at en LEI-kode blev påkrævet af specifikke enheder. Forud for denne opdatering krævede European Markets Infrastructure Regulation (EMIR – se nedenfor for mere information), blandt andet forordninger og direktiver i Europa, Asien, Canada og USA, også modparter i transaktioner foretaget på finansmarkedet for at få et LEI-nummer.

Når det så er sagt, resulterede MiFID i de vigtige ændringer, der trådte i kraft den 3. januar 2018 med hensyn til de parter, der krævede en LEI-kode for at kunne foretage finansielle transaktioner inden for EU. Det dækker nu de fleste adskilte juridiske enheder, såsom trusts, virksomheder, pensionskasser, velgørenhedsorganisationer, akademiske skoler og partnerskaber.

Ovennævnte EMIR er også bemærkelsesværdigt inden for rammerne af finansielle politikker, hvilket resulterer i, at der kræves en LEI-kode. EMIR blev skabt for at fremme gennemsigtigheden på de europæiske derivatmarkeder, mindske kreditrisikoen og reducere driftsrisikoen. Det blev vedtaget i 2012, og kræver at alle enheder der har rapporteringsforpligtelser i henhold til EMIR skal have en LEI-kode.

EMIRs anvendelsesområde er konstrueret således, at det kan have ekstra territoriale virkninger. Det vil sige, at to ikke-EØS-enheder, som handler på finansmarkedet, under alle omstændigheder kan påvirkes af EMIR. Du bør overveje, om de ekstra territoriale EMIR-bestemmelser gælder, hvis handelen sker via filialer, der er beliggende i EU, eller hvis en af modparterne har en garanti fra en finansiel modpart inden for EU.

I bund og grund betyder dette altså, at hvis du handler på det finansielle marked inden for EU, og du er en juridisk enhed (i modsætning til en person), vil du sandsynligvis have brug for en LEI.

Kom i gang med DanmarkLEI. Det tager kun få minutter at ansøge om en LEI-kode.

Top